Bordrollespil

Føniks har flere faste bordrollespils-grupper, som spiller mandag, tirsdag, torsdag og søndag i foreningens lokaler. I vores kalender fremgår det hvilke grupper der spiller hvornår.

Hvis du leder efter nogle at spille rollespil med, er du velkommen til at skrive på vores facebook-gruppe. Det er en aktiv gruppe med mange medlemmer, og der dannes regelmæssigt nye rollespilsgrupper herigennem.

Vi har forhåbentlig også plads til en helt ny gruppe, hvis I har lyst til at spille fast i vores lokaler. Kontakt i så fald bestyrelsen for at høre nærmere.

Medlemmer af Føniks har adgang til vores fyldige samling af rollespilsbøger og foreningens terninger, figurer og andre hjælpemidler. Biblioteket bliver suppleret løbende med de nyeste udgivelser til en række af de store systemer, og ofte også med bøger og systemer, som medlemmer har anbefalet eller gerne vil afprøve.