Praktisk info

Ny til rollespil

Har du aldrig spillet rollespil før eller gerne vil vide mere omkring hvad det omhandler, så har vi samlet et dokument der kan forklare det meste. Hvis du har spørgsmål eller andet efter du har læst dokumentet er du velkommen til at tage kontakt til hovedarrangører. 

Ny til rollepil

 

Kostumer

Når vi spiller rollespil er vi iklædt kostumer. Det er med til skabe en bedre indlevelse og give en meget sejere oplevelse. Det er en god måde at kunne skildre når vi spiller og ikke spiller rollespil.
Vi ser derfor gerne man anskaffer sig et kostume der er med til, at beskrive den karakter man spiller. 

Har man ikke et kostume og er måske usikker på hvad et kostume kræver. Så er det muligt at låne kostume til at være med. Bare husk at komme iklædt noget, som har nogle neutrale farver. Sort, brun og naturlige nuancer er en god tommelfingerregel

Datoer

Vi spiller den sidste lørdag i hver måned. Vi spiller 8 gange om året, hvor vi holder en vinter og sommer pause. Dvs. vi spiller fra Februar til Maj, pause og så igen fra August til November. 

Se her for de kommende scenarier

 

Tidsplan

Tjek ind kl. 11-12.

  • Her tjekker vi alle ind og sørger for alle bliver taget godt imod. Samt en fælles briefing omkring dagens spil

Spilstart kl. 12.

  • Her starter rollespillet og alle skal være klar.

Frokost ca. midt i spillet

  • Vi sørger for der er mad til alle

Spilstop kl. 16.

  • Spillet er slut for i dag. Vi holder en debriefing, siger tak for i dag og slutter med et stort mark slag.

Afhentning kl. 16-17.

 

Lokation

Spillet foregår ude i Åløkke- og snapind-skoven.

Når man møder op til spillet, parkere man eller sætter sine børn af på parkeringspladsen, og går op til spejderhytten. Ved hytten ordner vi tjek ind, betaling og tager imod alle.

Hyttens addresse er Rugårdsvej 117D, 5000 Odense.

Når vi spiller rollespil foregår det i selve skoven og i den store åbne lysning med bålplads. Brug eventuelt kortet nedenunder.


 

Priser

For at deltage i kampagnen skal man være medlem af Rollespilsforeningen Føniks. Et kontingent koster 300 kr for et år, eller 180 kr for børn under 15 år. Medlemmer, som indmeldes tidligst d. 1. august kan nøjes med 180 kr.

Når man er blevet medlem af foreningen, får man gratis 2 spilgange. Derefter koster det 100 kr. pr. spilgang man deltager. Gratis spilgange kan kun bruges inde for samme regnskabsår.

 

Tilmelding

Tilmelding foregår ved check in ved spejderhytten. Det er muligt at betale via mobilepay eller kontant. Husk at skrive navn på deltager ved betaling via mobilepay.

 

Kontakt

Kampagnen har to hovedarrangører. Hvis du gerne vil i kontakt eller har spørgsmål, så kan vi kontaktes via email, telefonnummer eller møde os i Rollespilsforeningen Føniks lokaler.

Mail: Taageskoven@foeniks.org

Telefonnumre:

Lucas Pedersen –  42 26 06 95

Valentin Hoeck – 26 84 19 79

Rollespilsforeningen Føniks

Nørregade 60. 2. sal