Regler til UdkantsCon

Ansvarlig arrangør. En af arrangørerne vil under hele arrangementet være iført den blå hjelm “UdkantsKongeKronen”. Det betyder, at den pågældende arrangør er ansvarlig, tilgængelig og ikke mindst ædru. Vagtfordelingen under con’en, samt kontaktinfo på den ansvarlige arrangør, vil være at finde på facebook, Føniks’ hjemmeside og på UdkantsCon på en informationstavle.

Overnatning for deltagere foregår KUN på 3. salen i de afmærkede lokaler. Det er vigtigt, at man sover på den ved ankomst anviste plads. (Enkelte arrangører og frivillige, sover andre steder). Tilmelding foregår via mail til udkantscon@foeniks.org – jo før, jo bedre.

I brætspilsområdet ønsker vi en hyggelig og afslappet stemning. En enkelt hyggeøl er ok, men ølhygge henvises til baren. Til gengæld er man velkommen til at spille brætspil i baren, så længe man husker at aflevere det tilbage til kiosken efter brug.

I Baren udskænkes kun for folk, der er 18+ år. Bar-live foregår KUN i baren. Live-området er begrænset til det sort- og hvidternede gulv under selve baren. I år kan du skabe din egen karakter, og hvis du vil give den ekstra gas, må du meget gerne komme i en fed udkantsudklædning. Baren er LUKKET FOR UDSKÆNKNING mellem kl. 02 og 05 om natten.