Samarbejdspartnere

Føniks samarbejder med andre foreninger, grupper og skoler. Se deres hjemmeside eller facebook ved at klikke på navnet. Se også vores retningslinjer til event-arrangører, hvis du selv har lyst til at indgå i et samarbejde med Føniks omkring et arrangement – stort som småt. Vi er altid interesserede i at høre om nye aktiviteter og arrangementer i foreningen.

Føniks opstod på den stiftende generalforsamling d. 22. april 2017, som konsekvens af fusionen mellem de to gamle odenseanske rollespilforeninger Solhverv og Rottehullet. På generalforsamlingen blev det vedtaget at videreføre alle eksisterende aftaler med grupper, foreninger etc. som Solhverv og Rottehullet har etableret gennem deres levetid. Det er derfor, at nogle af beskrivelserne herunder går flere år tilbage.

Landsforeningen Bifrost

Føniks er medlemsforening i Landsforeningen Bifrost. Medlemmer i  Føniks har arrangeret Bifrosts kongres Forum i 2014 og 2015 og samt været en del af Bifrosts repræsentantskab siden 2015. Vi har flere gange fået tildelt midler fra Bifrostpuljen til indkøb af vores container og til støtte af vores live-scenarier.

Østerskov Efterskole

Vi har et samarbejde med Østerskov Efterskole primært omkring vores live-rollespilskampagne Nattens Fortællinger. Til scenarierne i Nattens Fortællinger forsøger spilledelsen at inddrage nogle af de emner, som eleverne på Østerskov for tiden beskæftiger sig med.

CrossroadLarp

CrossroadLarp er et team af live-rollespilsarrangører, som afholder forskellige scenarier primært på Fyn. De har afholdt flere scenarier enten igennem eller i samarbejde med Føniks.

Fantasiverden

En rollespilsforening i Assens Kommune, som vi har samarbejdet med om forskellige arrangementer og som hjælper os med lokation til Krigslive XV.

AIOdense

En Anime-forening, som også holder til i Ungdomshuset og som vi nogle gange holder arrangementer sammen med.

Brandvagten

En gruppe, som har styr på brandsikkerheden og vagtfunktionen til arrangementer. De har flere gange hjulpet os til vores arrangementer.

Månster Crew

En gruppe erfarne live-rollespillere, som tilbyder deres hjælp til scenarier som NPC’er, sminkører og en masse andre ting. De har flere gange været til stor hjælp ved vores scenarier.